Til forsiden
Tip en ven om Kennel Cutulus Forsiden Sideoversigt Kontakt os English

KENNEL CUTULUS
4340 TØLLØSE
Tlf: 3151-3132
mol@aol.dk











Avlsmål
 

Goliath Bady-Ron

Kennel Cutulus vil på sigt være en kennel, der opdrætter smukke, velafballancerede, driftstærke schæferhunde, der trives i enhver familie, og med et forbedrende HD-indeks. 

Salg med henblik på enten konkurrence eller som tjenestehund, idet en brugshund skal bruges. En "brugt" hund, er en glad hund.

Glad hund, glad familie.... 

 

2014:

 

I det der er trådt nye regler i kraft, hvad angår kriterier for, hvornår en hvalp kan få en DKK stambog, vil jeg her kort ridse op, hvad det betyder for dig som hvalpekøber, der, som alle os andre, da vi skulle anskaffe vores første schæfer, ikke ved noget om disse regler.

 

I korte træk så kan alle der synes de vil lave et kuld schæferhvalpe, få DKK stambog på deres hvalpe, hvilket gør at du som hvalpekøber skal være ekstremt forsigtig med, hvor du vælger at købe din hvalp. En hvalp kan få DKK stambog såfremt begge forældres HD status er kendt. Den ene af forældrene må gerne undtagelsesvis have en status D eller E, så dette skal du være meget på vagt overfor. Hvis du ser en kombination, hvor eksempelvis begge forældrenes AD status ikke er kendt, så kan de i princippet have albueledsdysplasi, uden nogen ved det. Med mindre man er en meget useriøs opdrætter, så avler man ikke på hunde, hvis sundhed ikke er kendt. Det er hvalpene og deres nye købere, der kommer til at betale regningen i den sidste ende. Det er ikke bare useriøst, det er også fuldstændig uansvarligt....

Næste ting du skal kigge efter, det er om forældrene har en brugsprøve. Dette kan man kun se på DKK's hundeweb. Du køber en brugshundehvalp, så at avle på forældre, der som et minimum ikke har en brugsprøve, kan der jo være mange årsager til, men uden en prøve på begge forældre, så har du ingen garanti for, at de kan få en prøve. Der kan som sagt være mange årsager til, at forældrene ikke har en brugsprøve, men nogle af årsagerne kunne være at hunden kan være aggressiv, bange, nevøs, mangle drifter, være syg osv..... Med en prøve, så har hunden på et eller andet tidspunkt vist, at den har kunnet stilles foran en dommer til en væsenstest, og har bestået en brugsprøve.

 

Hvis begge forældre er avlskårede (AK) så har du al den garanti du overhovedet kan få.

Det betyder, at hundene:

- Har en HD status på enten A-B eller C . De færreste seriøse opdrættere avler på C hofter, selv om det er tilladt. Der findes så mange fantastiske hunde med A og B, så hvorfor vælge at avle på en hund, som har mild grad af hofteledsdysplasi. HD er arveligt....  

- Hundene har en kendt AD status på enten 0 eller 1, som også er tilladt. Det er forbudt at avle på AD: 2 eller 3.

  - De har følgende prøver:  - Færdselsprøve (FP) At hunden kan gebærde sig i trafikken,

                                                 blandt andre mennesker og hunde uden at være bange eller

                                                 aggressiv, ligesom den kan basislydighed.

                                               - Udholdenhedsprøve (UHP) Hunden har løbet 20 km. ved siden af en

                                                  cykel. Viser at hunden er i fysisk god form.

                                               - Har en brugsprøve, som i Schæferhundeklubben er en IPO 1, 2 eller

                                                 3 og i Politihundeforeningen er en kåring i unghundeklassen.

                                               - Hunden er DNA testet, hvilket vil sige, at hundens slægtsskab er 

                                                 kendt.

                                               - Hunden har været på en godkendt udstilling og fået mindst

                                                 prædikatet God. Dette sikrer, at din hund er "inde i kassen" for,

                                                 hvordan en schæferhund skal se ud :-)

 

 Der er en grund til denne "advarsel" eller oplysning om regler og mangel på samme, for der er faktisk efterhånden MANGE der laver et kuld hvalpe, uden noget som helst andet end en kendt HD status, og antallet af disse "opdrættere" er støt stigende... 

Der findes så mange professionelle og seriøse opdrættere og kenneler, der ligger hjerte, sjæl og en masse arbejde i de kuld de laver, så der er ikke nogen som helst gode grunde til, at købe din hvalpe et sted, hvor man fra starter lader hånt om vigtige ting. Hvis man allerede fra starten er ligeglad med vigtige ting og regler, der er lavet alene for din skyld og for hvalpenes skyld, så kan du jo gætte på, hvordan hvalpen vokser op, i de 8 uger den er ved opdrætteren, eller hvordan opdrætteren vil behandle dig, når du vender tilbage med en syg hund, eller andre betydelige problemer, som de ofte ikke er i stand til at takle.

Hvalpene koster typisk også nogenlunde det samme, så du sparer ikke penge ved at købe din hvalp, fra en opdrætter der er ligeglad med reglerne. Disse opdrættere har typisk heller ikke gennemgået DKK's opdrætteruddannelse, hvilket igen er et kvalitetsstempel, idet der er mange genetiske og etiske regler at vide, når man opdrætter schæferhvalpe.

 

Så tænk dig om, og er du i tvivl om noget, så er du velkommen til at henvende dig, så skal du få oplysningerne herfra.

 

 






  KENNEL CUTULUS    4340 TØLLØSE    Tlf: 3151-3132  
mol@aol.dk