Til forsiden
Tip en ven om Kennel Cutulus Forsiden Sideoversigt Kontakt os English

KENNEL CUTULUS
4340 TØLLØSE
Tlf: 3151-3132
mol@aol.dk











Om Kennel Cutulus

 

2008

Kennel Cutulus er endnu i sin spæde opstart, men god reklame kan ikke gøres for ofte :-) og der skal ikke være tvivl om, at jeg glæder mig helt vildt til at komme igang med, at opdrætte hvalpe. Jeg er heller ikke i tvivl om, at med købet af mine tæver Bona Vom Wolfsheim, Jamaika Von Der Mohnwiese, og Xilli Von Der Siegertshöhe, så bliver hvalpene i meget høj standard.

Alle er startet et sted, og selv de store veletablerede, velrenomerede kenneler har haft et A kuld.... og jeg er ret overbevist om, at når hjertet er med, og man forsøger at sætte sig så godt ind i tingene som muligt, så kan det vel ikke gå helt galt :-) Erfaringen kommer med tiden...

Kun det bedste er godt nok, så interessen for, og pligten til, at gøre det så godt som overhovedet muligt, kommer forhåbentlig til at betyde, at der kommer nogle rigtige dygtige, driftige, dejlige, smukke og sunde schæferhunde ud af det, og hvis andre har gode råd, så skal de være så velkomne...

Hvis der ikke er hvalpe i denne kennel, er du også velkommen til et godt råd om hvalpe et andet sted fra. Jeg har adskillige rigtig gode, seriøse brugskenneler, som jeg kan henvise til, og et par enkelte den anden vej.... Det samme med træning og hvilke klubber der skal trænes i, har jeg flere jeg anbefaler, både PH afdelinger og Schæferhundeklubber, og en enkelt af hver, som jeg advarer kraftigt imod.

Sep. 2012

Efter at have opdrættet 10 kuld hvalpe på 5 år, 3 kuld efter Xilli, 3 efter Ronja og 4 efter Jamaika, så må man sige, at de er faldet godt ud. Alle er kommet til hjem der træner dem, eller er blevet tjenestehunde i enten dansk, norsk eller amerikansk politi. Indtil videre er de fotograferede hvalpe, enten igennem politiet, eller DKK, kun faldet ud med A og B hofter, og 0 i albuer, en enkelt med status 1.

Kennel Cutulus er hobbyopdræt, og hundene lever som en del af familien, og bor indenfor. Alle hundene bor ikke her, men nogen bor hos venner og kolleger og andre er udstationerede.

Jeg har været soldat i militæret fra 1986 til 1997, hvorunder jeg blandt andet har været udsendt til Irak. Jeg startede i politiet i 1997, og startede som tjenestehundefører i 2006, og øverst og nederst et billede af mig og min tjenestehund "Cæsar", som er 7 år. Han er det man kalder en gruppe 2 hund, og er uddannet indtrængningshund. Han er, som jeg ønsker mine hvalpe skal være, mentalt utrolig stærk, og stærk i miljøet, intet kan påvirke ham, og så er han helt utrolig stædig og vedholdende i alt hvad han laver.

 

____________________________________________________

 Er du interesseret i, på den ene eller den anden måde, at sponsorere Kennel Cutulus, eventuelt med reklame på hjemmesiden, så kan du sende dit beløb med en tekst til:

Reg.nr: 3178 konto: 3178-372513

Send venligst en mail med oplysninger

På forhånd tak.... :-)






  KENNEL CUTULUS    4340 TØLLØSE    Tlf: 3151-3132  
mol@aol.dk